Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser engelsk stjerne: ‘Ubrugelig’

Af Emil Plovgaard
15.07.2024 Kl. 13:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det blev til nederlag for England, da EM-finalen søndag aften blev afviklet på det olympiske stadion i Berlin.

Her halsede man hele tiden efter niveau efter banemændene fra Spanien, der fortjent snuppede en sejr på 2-1.

Undervejs i kampen var der utilfredshed med dommeren fra de engelske fans, men fokus bør ligge et andet sted, mener den tidligere hollandske fodboldstjerne Rafael van der Vaart og nuværende ekspertkommentator på hollandsk TV.

Han fældede således en hård dom over Arsenal-stjernen Declan Rice, som han kalder ubrugelig.

– 100 millioner (pund) for Declan Rice. Hvad gør han? Han kommer for at få bolden for blot at spille den tilbage til John Stones. Han er ubrugelig. Hvis du i sandhed er 100 millioner værd, så bør du være i stand til at spille en pasning fremad, konkluderer van der Vaart i interviewet.

Arsenal-stjernen, der var en nøglespiller under Mikel Artetas ledelse i den forgangne sæson, startede inde i samtlige Englands kampe ved den netop overståede EM-slutrunde.

Van der Vaart berørte også Jude Bellingham, der lagde op til Cole Palmers udligning.

– Jude Bellingham er ikke en, som er på banen for glatbarberede afleveringer. Han er en stærk fyr, som kæmper i alle 90 minutter. Nummer 10 på hans ryg er til diskussion.

– Naturligvis kan han bære nummer 10 på ryggen, men for mig er han ikke en 10’er, siger van der Vaart.

Finalenederlaget stiller spørgsmålstegn ved Gareth Southgates fremtid som engelsk landstræner, og nu har legende fremhævet tre navne, der bør være i spil til landstrænerposten.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce