Rekordsigning forlader Newcastle: Til Real Madrid?
Real Madrid har et af de stærkeste mandskaber i hele verden, og ligesom det var tilfældet i den forgangne sæson, kan den spanske hovedstadsklub også snuppe både La Liga og Champions League i indeværende sæson.
Kylian Mbappé scorer nu mål for sjov og Vinicius Junior er desuden også i topform.
LÆS OGSÅ: Fyringstruet: Han er favorit til at erstatte Ange Postecoglou
Dermed er Los Blancos kørt godt i stilling til en perfekt anden halvsæson.
I Jude Bellingham råder Real Madrid over en af de bedste unge midtbanespillere i verden, og englænderen har desuden været kilde til adskillige mål.
Derudover er Eduardo Camavinga også allerede en rutineret ræv på midtbanen trods sine blot 22 år.
De forsvarende spanske og europæiske mestre sidder dog aldrig stille, hvad angår mulige forstærkninger. Aurelien Tchouamenis fremtid er efter sigende uvis, og det har gjort, at den italienske transferjournalist og transferekspert Gianluca di Marzio mener, at Sandro Tonali vil forlade Newcastle ved sæsonens udgang. Et skifte til Real Madrid er oplagt, mener italieneren.
De forsvarende Premier League-vindere kan også være ude efter Tonali, som kostede Newcastle 488 millioner kroner, da han blev hentet i AC Milan i sommeren 2023. Han er den dyreste italienske spiller nogensinde.
– Jeg ved ikke, om han kan vende tilbage til Italien til juni, men jeg tror, at Tonali forlader Newcastle. Jeg mener, der vil være et signifikant internationalt marked for ham.
– Jeg vil ikke være overrasket, hvis Real Madrid snupper ham, men City kan også gøre det. Sandro er en spiller, der, udover en mulig retur til Italien, for han vil være glad for at komme tilbage, kan have en international plads på markedet, fortæller Di Marzio til Spazio Milan.