Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Reds-legende: Guardiola ville vinde CL med bedre støtte fra City-fansene

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.11.2019 Kl. 12:58
John Aldridge føler, at Manchester City ville vinde Champions League, hvis Etihad havde samme atmosfære som Anfield.

Anfield har ry for at være en intimiderende oplevelse for modstanderholdene, når Liverpool-tilhængerne for alvor bakker op om Jürgen Klopps mandskab på banen.

Efter 3-1 nederlaget søndag til netop Liverpool var Pep Guardiola også ude og udtale, at Anfield er det sværeste stadion at spille på i verden.

Og det kunne Manchester City-fansene lære noget af, mener Liverpool-legenden John Aldridge, der er sikker på, at Pep Guardiola ville kunne føre de forsvarende engelske mestre til en Champions League-triumf, hvis han fik større støtte fra lægterne.

– Pep Guardiola ved, at hvis City havde samme tilskuere som Liverpool, så ville de komme til Champions League-finalen, for atmosfæren hjælper så meget, siger Aldridge til Talksport.

– Desværre for Guardiola, så er Etihad Stadium en betonhungle fuldstændigt blottet for atmosfære.

 

Annonce