Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: Pochettino vil kun forlade Tottenham til fordel for én klub

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
14.10.2019 Kl. 16:06
Harry Redknapp tror, at Mauricio Pochettino vil have godt af at skifte til en anden klub, men han tror ikke, at Pochettino forlader Tottenham, medmindre Real Madrid kommer på banen.

Den tidligere Tottenham-manager Harry Redknapp forventer ikke, at Mauricio Pochettino forlader Tottenham foreløbigt, selvom klubben er inde i en svær periode spille- og resultatmæssigt.

I den sidste måned har Tottenham tabt til Colchester fra League Two i Carabao Cuppen, tabt 7-2 hjemme til Bayern München i Champions League og tabt 3-0 til Brighton i Premier League.

– Jeg tror stadig, at de slutter på tredjepladsen. De har en fantastisk trup, de har landsholdsspillere på alle pladser, sagde Redknapp til PA news agency ifølge Independent.

– Som manager lærte jeg fra en stor manager i Alec Stock, han sagde altid, at du skal udskifte spillerne hvert andet år, ellers vil de udskifte dig.

– Den samme besked hvert år bliver ensformigt. Du kan kun sige de samme ting et vist antal gange.

– Måske har Pochettino brug for en frisk start fem eller seks år inde. Han er en dygtig manager, men måske er det tid for skifte for ham.

– Men jeg tror ikke, at han vil gå – ikke medmindre Real Madrid viser sig som en mulighed. Jeg er sikker på, at hvis det job kom op, så ville det være et godt job for ham.

– Jeg tror dog, at han er glad for at have et godt job i Tottenham, sluttede Redknapp.

 

Annonce