Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redaktionens bud: Han bliver Årets playmaker i denne sæson

Af Jeppe Augustsen
03.08.2022 Kl. 21:00
Redaktionen giver her deres bud på, hvem der bliver Årets playmaker i den kommende sæson.

Nu varer det ikke længe, før bolden igen ruller i Premier League.

Fredag bliver 2022/23-sæsonen sparket i gang, hvor premierekampen bliver mellem Crystal Palace og Arsenal.

I forbindelse med den nye sæson vil vi her på redaktionen komme med nogle forudsigelser, og denne gang giver vi hver især vores bud sæsonens playmaker. Den spiller, der ender med at lave flest assists.

Morten – Jack Grealish

– Her forsøger jeg med lidt af en outsider. Jeg tror, at Jack Grealish går en stor sæson i møde hos Manchester City. Med salgene af Gabriel Jesus og Raheem Sterling er vejen banet for mere spilletid. Han får desuden Erling Haaland at sigte efter. Det kan lugte af mange assists.

Kasper Leif Pedersen – Kevin De Bruyne

– Klart den bedste playmaker i Premier League og med tilførslen af Haaland, så kan jeg kun se, at han kommer foran kandidater som Jarrod Bowen, Christian Eriksen og Trent Alexander-Arnold.

Jeppe Augustsen – Kevin De Bruyne

– Igen står det mellem spillere fra Liverpool og Manchester City; Trent Alexander-Arnold og Kevin De Bruyne. Selvom belgieren kun formåede at få otte assists i sidste sæson, så har jeg en stærk tro på, at han hiver sig mere op i den kommende og snuppe Playmaker-prisen. Mit bud er, at han når 15 assists.

Emil Plovgaard – Trent Alexander-Arnold

– I den seneste sæson blev det til 12 oplæg i 32 Premier League-kampe for højrebacken. Den blot 23-årige Liverpool-spiller er godt i gang med at skabe sig selv et navn som en af de mest assisterende forsvarsspillere i Premier Leagues historie, og den flotte stime gentages i den kommende sæson, hvor han vil gøre et væsentligt bidrag til en nyskabt, men med stor sandsynlighed effektiv fronttrio hos The Reds.

Læs også: Redaktionens bud på Årets topscorer

Annonce