Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redaktionens bud: Big Six-klubbernes bedste spiller denne sæson

Af Jeppe Augustsen
28.03.2020 Kl. 10:17
Vi har givet vores bud på Big Six-klubbernes bedste spiller indtil videre i denne sæson.

Premier League er suspenderet frem til den 30. april – og suspenderingen forlænges med stor sandsynlighed.

Mens bolden ligger stille, og der stadig er uvished omkring den nuværende sæson, har vi set nærmere på The Big Six-klubberne og kåret deres bedste spiller hidtil i denne sæson.

Arsenal

Pierre-Emerick Aubameyang

The Gunners ligger på niendepladsen, og de havde formentlig været til at finde længere ned i tabellen, hvis det ikke havde været for Aubameyang, som næsten har scoret halvdelen af Arsenals mål i denne sæson. Ingen andre Arsenal-spillere har været på hans niveau, og mon ikke han også ender med at blive kåret til årets spiller i klubben.

Chelsea

Mateo Kovacic

I sidste sæson var der ingen, der rigtig lagde mærke til, at Mateo Kovacic var fast mand for Chelsea. Han var bare boldflytter. Derfor var der også en del undren i visse kredse, da han blev købt i sommerens transfervindue, men nu forstår alle hvorfor. Chelsea lavede en fantastisk handel ved at hente kroaten i Real Madrid.

I denne sæson har han været sublim hver eneste gang, han har spillet, og når N’Golo Kanté ikke for alvor har været savnet, skyldes det, at Kovacic har løftet sit spil til nye højder. Han er enormt sikker på bolden, og han yder samtidig et godt stykke arbejde i genpresset og i defensiven. Derudover han endda også formået at score et par mål, selvom han er nærmest notorisk kendt for ikke at kunne finde vej til netmaskerne.

Liverpool

Trent Alexander-Arnold

Det har ikke været helt nemt at vælge én spiller fra ligaens klare førerhold, og i sidste ende stod valget mellem to spillere: Trent Alexander-Arnold og Sadio Mané.

Valget faldt i sidste ende på Trent Alexander-Arnold. Han er noteret for tolv assists og to mål, men udover det er han vital for Liverpools spillestil.

Det er sjældent, at man ser en højreback have så styr indflydelse på et holds spillestil, som Trent Alexander-Arnold har haft for Liverpool i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Den Store Liverpool-Quiz: Hvor godt har du styr på klubbens sæson hidtil?

Manchester City

Kevin De Bruyne

Selvom der er mange stjernespillere i Guardiolas trup, er der ingen, der har været i nærheden af belgierens kvaliteter denne sæson. 

Manchester City har haft problemer, når han ikke har spillet, og han er uden tvivl katalysatoren for The Citizens. Han bliver kåret til årets spiller i Manchester City.

Manchester United

Marcus Rashford

Flere spillere har leveret gode og stabile præstationer i denne sæson. Det gælder bl.a. Harry Maguire og Scott McTominay, mens en spiller som Fred er blomstret op de seneste måneder. 

Men den bedste spiller for De Røde Djævle har været Marcus Rashford, selvom han har misset de seneste syv kampe. Når han spiller godt, spiller Manchester United også godt, og i flere tilfælde har han også været redningsmanden, når det ikke er gået godt for Solskjær & Co.

LÆS OGSÅ: Den Store Manchester United-Quiz: Hvor godt har du styr på klubbens sæson hidtil?

Tottenham

Heung-Min Son

Resultaterne i den seneste tid har ikke været gode for Mourinhos tropper, og det har det heller ikke gjort nemt, når man er uden holdets topscorer, Harry Kane. Men han er ikke den eneste, de mangler. Mourinho har også måtte undvære Heung-Min Son.

De seneste præstationer har vist, hvor vigtig Heung-Min Son er for Tottenham. Måler man ham med Harry Kane, har sydkoreaneren også været involveret i flere mål end Tottenham-topscoreren.

Test dig selv: Verdens sværeste Premier League-quiz

Annonce