Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid venter på Chelseas Courtois-erstatning

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.07.2018 Kl. 10:24
Den belgiske keeper ser ud til at skifte til Real Madrid, men ikke før Chelsea har fundet en erstatning.

Thibaut Courtois' transfer fra Chelsea er gået i stå – men kun midlertidigt.

Efter Liverpool og Roma blev enige om en rekordstor handel om Alisson, er Chelsea begyndt at kigge på andre mulige erstatninger til Courtois.

Derfor kommer Courtois ifølge Goals informationer ikke til at skifte til Real Madrid, før hans erstatning på Stamford Bridge er fundet.

Fodboldmediet skriver yderligere, at Courtois skifte til Santiago Bernabeu stadig er noget nær garanteret for en transfersum på £35 millioner – og både Chelsea og Real Madrid skulle være ivrige efter at få handlen på plads før eller siden, da Courtois nægter at underskrive ny kontrakt med The Blues.

 

Annonce