Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

RB Leipzig tager Werner-rygter med ro

Af Pelle Rigtrup
10.04.2020 Kl. 12:46
De mange rygter om den målfarlige angriber får ikke tyskerne til at ryste i bukserne.

Timo Werner har de seneste sæsoner scoret mål på samlebånd for RB Leipzig, hvilket nu har gjort ham til en af de mest ombejlede spillere. 

Klubber som Bayern München, Chelsea og Liverpool kædes flittigt sammen med den tyske angriber, men i RB Leipzig tager de rygterne med ro: 

– Jeg er helt afslappet omkring Werner. Han har ikke signaleret, at han vil væk efter denne sæson, og det er han heller ikke tvunget til. Han har kontrakt her indtil 2023, siger klubbens direktør Oliver Mintzlaff til Sky Germany

23-årige Werner har scoret 27 mål i 36 kampe for RB Leipzig i denne sæson, men tyskerne frygter altså ikke at miste ham. 

Det er dog før set, at et stort nok bud har fået en klub til at sælge, og både Bayern, Chelsea og Liverpool har penge på kistebunden. 

Annonce