Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasende Ronaldo-søster: Van Dijk kan ikke engang sidde ved samme bord som Cristiano

Af Anton Røjmer Dalsgaard
03.12.2019 Kl. 08:39
Cristiano Ronaldos søster, Katia Ronaldo, er mildest talt ikke tilfreds med Virgil Van Dijk.

Ballon D’Or-ceremonien fik – som sædvanligt fristes man til at sige – hyldet Lionel Messi som verdens bedste fodboldspiller anno 2019.

På andenpladsen kom Liverpools Virgil Van Dijk, mens Cristiano Ronaldo måtte nøjes med en rangering, der landede portugiseren en tredjeplads.

Dog er det ikke Messis pris, der stjæler samtlige overskrifter, men i stedet et interview med Van Dijk på hollandsk TV efter ceremonien.

Her spurgte intervieweren nemlig forsvareren, om Van Dijk vidste, at Ronaldos udeblivelse fra ceremonien betød, at han havde en konkurrent mindre, til hvilket Van Dijk svarede:

– Var han en rival til at begynde med?

Dette har fået Ronaldos søster, Katia Ronaldo, til at give et langt og ifølge mange hånende svar, i hvilket hun blandt andet skriver:

– Nu, kære Virgil, hvor du er på vej hen, har Ronaldo allerede været og kommet der tusinde gange. Ser du, min kære Virgil, Ronaldo er trippel-mester i det land, du har spillet i i flere år og stadig ikke har en medalje fra, skrev den rasende Ronaldo-søster.

– Cristiano Ronaldo var endda den bedste spiller og topscorer i det land, du spiller i. Så, kære Virgil, tog Ronaldo andre steder hen og blev den bedste spiller i en klubs historie.

Og Katia var ikke færdig her.

– Nu vil Virgil vinde disse titler, og så kan vi snakke. Når du har en håndfuld af dem, de vigtigste, kan du måske sidde ved samme bord som Cristiano.
 

Annonce