Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ranieri vil rette op på Fulhams vaklende defensiv

Af Pelle Rigtrup
16.11.2018 Kl. 15:17
Claudio Ranieri er tilbage i Premier League, og den nyansatte Fulham-manager ved godt, hvor London-klubben har brug for at forbedre sig.

Efter en sløj sæsonstart valgte Fulham for nyligt at afskedige Slavisa Jokanovic og erstatte ham med Claudio Ranieri. 

Med den tidligere Chelsea- og Leicester-manager på sidelinjen skal oprykkerne forsøge at kravle væk fra sidstepladsen, og Ranieri er klar over, at defensiven skal forbedres, hvis holdet skal overleve i landets bedste række: 

– Jeg har ofte været forbi Craven Cottage for at se fodbold, og jeg så også sæsonens første kamp mod Crystal Palace, udtaler han ifølge FourFourTwo. 

– Fulham viste god fodbold, og det var utroligt, at de kunne indkassere to mål. Fulham har ofte i denne sæson indkasseret for mange mål. 

– Som en italiensk manager ser jeg en defensiv spillestil som den bedste for dette hold. Det er vigtigt at have styr på defensiven. Når du angriber, skal alle 11 spillere være med, men det samme skal gøre sig gældende i defensiven. 

Fulham har indkasseret hele 31 mål i denne sæson, hvilket er flest af alle hold, og det er derfor heller ikke overraskende, at de ligger sidst i ligaen. 

Oprykkerne kan dog glæde sig over, at Southampton venter i næste spillerunde. Saints har blot scoret otte mål i indeværende sæson, hvilket kun Huddersfield har gjort dårligere. 

Annonce