Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rangnick om Pogba: Fint, hvis han spiller for en kontrakt andetsteds

Af Jeppe Augustsen
18.01.2022 Kl. 23:23
Paul Pogbas kontraktsituation bekymrer ikke Ralf Rangnick.

Paul Pogba har kontraktudløb til sommer og forventes at forlade Old Trafford efter denne sæson.

Senest er der rygter om, at franskmanden skulle være i forhandlinger med PSG.

I et interview bliver Manchester United-manager, Ralf Rangnick, spurgt om det er det værd at spille med ham grundet sin kontraktsituation, og det vil han ikke have et problem med.

– Jeg spillede også Matic i de sidste kampe, og hans kontrakt udløber også. Min kontrakt udløber også til sommer. Vi har de samme ambitioner om at være så succesfulde som mulig i de næste fire måneder. Spørgsmålet er, om han føler sig følelsesmæssigt og fysisk med ombord, siger Ralf Rangnick ifølge MEN.

– Paul Pogba er helt klar igen og vil vise sig frem – at vise fansene, bestyrelsen og hele verden, hvilken spiller han er. Uanset om det kun er for at vise nok til en ny kontrakt andetsteds, så vil han være meget motiveret. Hvorfor skulle jeg så ikke spille ham?, lyder det fra manageren.

Annonce