Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rangers under pres: Premier League-klub jagter to af Gerrards største stjerner

Af Emil Plovgaard
04.08.2021 Kl. 06:56
Steven Gerrard drilles af Premier League-klub, som lurer på hans to største stjerner.
Steven Gerrard må have en anelse nervøse trækninger i øjeblikket.
 
Forleden kunne rivalerne fra Celtic præsentere to nye skikkelser i form af de tidligere Premier League-spillere Joe Hart og James McCarthy.
 
Og nu ser det ud til, at Gerrards klub, Rangers, rammes af endnu mere modgang efter en sæson, hvor Rangers gik ubesejrede gennem ligaen og endte som suveræne mestre i Skotland.
 
Ifølge Give Me Sport lurer Premier League-klubben Leeds nemlig på to af holdets helt store stjerner i Glen Kamara og Ryan Kent.
 
Coronapandemien har også haft en indvirkning på Rangers' økonomi, kunne klubbens administrerende direktør, Stewart Robinson, fortælle tidligere på året.
 
Og det gør Rangers sårbare som lille brik i et større spil. Det ville dog være utænkeligt, at Rangers ville sælge begge, skriver Football Transfer Tavern, der refererer til, at både den hjemlige liga og Champions League-kvalifikationen allerede er skudt i gang.
Annonce