
Skulle det usandsynlige ske, at Liverpool valgte at fyre Jürgen Klopp før tid, så bør The Reds være beredte på, at de ikke kan slå kløerne i Steven Gerrard som tyskerens afløser endnu.
Det fortæller Rangers' bestyrelsesformand Dave King, efter Liverpool-legenden sikrede klubben sit første mesterskab i 10 år.
- Der er nul procent chance for, at Steven drager til Liverpool i den nærmeste fremtid. Det siger jeg af to årsager; Liverpool fyrer ikke bare deres trænere, og Klopp har gjort det fantastisk og vil formentlig stadig være træner i næste sæson, siger King til Glasgow Times.
- For det andet er Gerrard ikke en mand, der bryder sin kontrakt. Han forlængede sin kontrakt velvidende, at vi skulle vinde titlen og forsvare den, mens adgang til Champions League også var et mål for ham. Set fra hans synspunkt er det godt for ham at tilbringe de næste par år i Rangers.
Gerrard har kontrakt med det nykronede skotske mestre frem til 2024 - ligesom Jürgen Klopp har med Liverpool.
Â
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Guardiola brød forbandelse: Femte gang var lykkens
- Real Madrid holdt fast i føringen: Klar til semien
- Bjørnebyes klare opgave: Skal opbygge kultur i AGF
- To ekstra med: De skal sende SønderjyskE i finalen
- Serbere straffet for racistiske Zlatab-råb
- Liverpool undskylder bus-angreb: Skamfuld opførsel
- To FCM-profiler ude af truppen mod SønderjyskE