Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raiola om Pogba-fremtid: Juventus-skifte er en mulighed

Af Redaktionen
17.09.2021 Kl. 15:51
Mino Raiola har udtalt sig om Paul Pogbas fremtid, og superagenten afviser ikke et skifte tilbage til Juventus.

Så er han på den igen.

Superagenten Mino Raiola er gået i medierne for at fortælle om Paul Pogbas kontraktsituationen, og som sædvanlig er han ikke bange for at sige for meget.

I et interview med RAI Sport fortæller Raiola således, at Juventus er en mulighed for Pogba, der har kontraktudløb næste sommer og derfor også skal snakke med Manchester United om fremtiden.

– Pogbas kontrakt udløber næste år. Vi vil snakke med Manchester United, og så må vi se.

– Selvfølgelig er Torino blevet i hans hjerte, og disse ting betyder meget for ham. Muligheden for, at han kommer tilbage er der, men det afhænger også af Juventus, lyder det fra Raiola ifølge Corriere dello Sport.

Efter en forrygende sæsonstart er Manchester United formentlig meget interesseret i at forlænge kontrakten med franske Pogba, og det er nok ikke utænkeligt, at Raiola nu nævner Juventus for at lægge pres på den engelske storklub som en del af en forhandlingsstrategi.

28-årige Pogba skiftede tilbage til Manchester United i sommeren 2016, hvor han dengang blev verdens dyreste fodboldspiller.

Forinden havde han spillet fire sæsoner i Juventus efter at have forladt Manchester United som 19-årig.

Annonce