Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Racistiske anholdelser: Manchester United topper listen

Af Jeppe Augustsen
18.06.2019 Kl. 08:59
Manchester United-fans står noteret for flest anholdelser, hvor racisme har spillet en afgørende rolle. Det oplyser The Guardian.

Racisme har gennem de seneste sæsoner været et stort problem i engelsk fodbold.

Mange spillere har oplevet racistiske tilråb på banen og ikke mindst på de sociale medier, og det har resulteret i flere anholdelser. 

Nu viser data fra Home Office, hvor mange episoder, der har været siden 2014/15-sæsonen og frem til 2017/18, hvor personer på stadion er blevet anholdt grundet racistiske tilråb eller gestikulationer.

Data viser, at der har været flest episoder med Manchester United-fans, hvor 27 fans er blevet anholdt. Leeds og Millwall har hver haft 15 fans anholdt, mens Leicester er på 14 og Chelsea på 13 anholdelser.

Andre klubber, som havde 10 anholdelser eller flere er West Ham, Barnsley, Manchester City, Middlesbrough og Sunderland.

I 2014/15-sæsonen var der i alt 107 anholdelser, og det steg i den efterfølgende sæson til 114. I 2016/17 faldt anholdelserne til 94, og sæsoner efter faldt det endnu engang til 75. Data for den forgangne sæson forventes at blive offentliggjort senere på året.

En talsmand for Manchester United har dog været ude og forsvare den kedelige førsteplads, hvor man gør opmærksom på, at de har flere tilskuere end alle andre engelske klubber, og dermed er det en meget lille procentdel:

– Racisme hører ingen steder hjemme i dette spil eller i vores samfund, og vi er forpligtet til at gøre fodbold fri for alle former for diskrimination. Om det er gennem vores egen 'All Red All Equal'-kampagne, Kick It Out eller andre kampagner. Statistikker gælder for 0,0004 procent af vores fans, der går til kamp. Det viser på ingen måde holdninger eller opførsel for vores fanbase som helhed. Vi vil fortsætte med at overvåge og være bindeleddet med autoriteterne for at udrydde alle former for diskrimination, og vi vil tage aktion, hvis det forekommer, lyder det fra talsmanden til The Guardian.

Annonce