Pung op, Manchester City: Her er prisen på Eberechi Eze
Pep Guardiola er på jagt efter en midtbaneforstærkning.
Kevin De Bruyne har pådraget sig en alvorlig forstrækning og forventes ude i flere måneder, og derfor er vil Manchester City-manageren hente en midtbanespiller.
Matheus Nunes og Eberechi Eze befinder sig på spanierens ønskeliste, men begge spillere bliver dyre at erhverve.
London Evening Standard erfarer, at Crystal Palace vil kræve £70 millioner – svarende til 610 millioner kroner – hvis de skal sælge Eberechi Eze så sent i transfervinduet.
En af årsagerne til den høje pris er, at Crystal Palace også skal sende 20 procent af transferbeløbet til Queens Park Rangers som en del af en videresalgsklausul.
Manchester City har indtil videre hentet Josko Gvardiol og Mateo Kovacic i dette transfervindue og nærmer sig også et køb af Jeremy Doku.
TOPHISTORIER LIGE NU