Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pulisic: Chelsea skal nok vende udviklingen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2019 Kl. 09:53
Den nye Chelsea-spiller er overbevist om, at alt nok skal falde på plads for The Blues inden sin debut.

Christian Pulisic skiftede til Chelsea for £58 millioner i vintertransfervinduet og blev øjeblikkeligt lånt tilbage til Borussia Dortmund for resten af denne sæson.

Siden skiftet har den 20-årige amerikanske winger fulgt udviklingen på Stamford Bridge nøje, mens  Maurizio Sarri gradvist er kommet mere og mere under pres – senest efter søndagens 6-0 nederlag til Manchester City.

Pulisic tror dog på, at Chelsea får vendt formkurven, inden han støder til holdet til sommer.

– Det er svært for mig at sige. De har haft nogle hårde resultater, men jeg ved, at de nok skal regne det hele ud, fortæller amerikaneren til BT Sport.

– De er et stærkt hold med gode spillere og en god træner, så de skal nok få styr på situationen.

Onsdag fik Pulisic en forsmag på, hvad der venter ham i Premier League, da Tottenham besejrede Dortmund i Champions League-ottendedelsfinalen.

Men selvom Dortmund tabte, har wingeren fået blod på tanden.

– Tottenham er et stærkt hold, og det er godt at have masser konkurrence i en hvilken som helst liga, men jeg ser selvfølgelig meget frem til næste sæson, fortæller Pulisic. 

Annonce