Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pulis: Udenlandske managers har styrket Premier League

Af Pelle Rigtrup
08.12.2017 Kl. 11:06
Der er efterhånden kommet mange udenlandske managers til Englands bedste række, hvilket har styrket ligaen. Det mener den mangeårige Premier League-manager, Tony Pulis.

Man hører ofte, at der er mange udenlandske spillere i Premier League, men det er ikke kun på spillerfronten, at der er mangel på englændere. 

11 ud af 20 Premier League-klubber har således en udenlandsk manager på sidelinjen, men det er ikke en ulempe for ligaen. Det mener ihvertfald Tony Pulis, der tidligere har stået i spidsen for flere Premier League-hold: 

– Jeg har stor respekt for, at Premier League-klubberne ikke kun henter de bedste spillere, men også de bedste managers, siger han ifølge Sky Sports.

– Når du kæmper mod de bedste managers, er du nødt til at nå op på deres niveau for at få succes, og det har styrket ligaen, at de er kommet ind. 

Pulis håber, at de mange udenlandske navne kan få de britiske managers til at levere deres absolut bedste, og waliseren mener, at særligt to managers har evnerne til en dag at overtage tøjlerne i en af de store klubber: 

– Hvis man ser på Premier League, så har vi Sean Dyche, der har gjort det fantastisk i Burnley, og Eddie Howe i Bournemouth. Det er unge managers, der forhåbentlig en dag kan stå i spidsen for et af de store hold.

Tony Pulis var senest manager for West Bromwich, der dog valgte at fyre waliseren efter en dårlig sæsonstart.  

Annonce