Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pukki-feberen raser: Frankrigs præsident får landsholdstrøje i gave

Af Pelle Rigtrup
19.09.2019 Kl. 13:18
Teemu Pukkis popularitet i hjemlandet blev understreget, da landets præsident gav Frankrigs ditto en landsholdstrøje med Norwich-spillerens navn bagpå.

For få sæsoner siden løb Teemu Pukki rundt i Brøndby og scorede mål mod hold som AC Horsens, FC Helsingør og Lyngby. 

I dag er den finske angriber på alles læber i England, efter han har taget Premier League med storm. 

Med seks mål og to assists har han været blandt ligaens bedste spillere i starten af sæsonen, og der er ingen tvivl om, at Pukki-feberen raser. 

Det gør sig naturligvis også gældende i Pukkis hjemland, Finland, hvor der jubles over angriberens imponerende målform. Pukkis popularitet i Finland blev understreget, da den finske præsident, Antti Rinne, i går mødtes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. 

Som et tegn på respekt havde Rinne en lille gave med til Macron, hvilket naturligvis var en finsk landsholdstrøje med Pukki bagpå. 

Det er usikkert, hvor meget Macron vil gøre brug af trøjen, men gaven understreger med al tydelighed Norwich-angriberens popularitet. 

Annonce