Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pukki: Den hårdeste kamp i min karriere

Af Emil Plovgaard
13.06.2021 Kl. 07:44
Teemu Pukki var forståeligt nok rystet efter lørdagens kamp.

– Det er den hårdeste kamp i min karriere.

Sådan siger den finske angriber Teemu Pukki efter lørdagens kamp, hvor Christian Eriksen kollapsede på banen.

På trods af kollapset, blev kampen genoptaget – og Finland vandt med 1-0, den første finske sejr ved en slutrunde nogensinde.

Den blev dog noget mere dramatisk, end nogen havde forudset på forhånd.

– Vi fik at vide, at Christian havde det fint. Men det var ikke på nogen måder let overhovedet at komme ind på banen igen, siger den tidligere Brøndby-angriber på et pressemøde.

– Selvfølgelig er vi glade for sejren, men følelsen i omklædningsrummet var ikke den samme, som efter en normal sejr, fortsætter Pukki.

Annonce