Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Puel: Vi har intet at tabe mod Liverpool

Af Gustav Tornby
10.01.2017 Kl. 12:52
Manager Claude Puel fortæller, at Southampton ikke har noget at tabe forud for onsdagens semifinale i EFL Cup'en.

De to mandskaber, Liverpool og Southampton, har allerede mødtes én gang på St. Mary's i denne sæson, da Claude Puels tropper fik 1-1. 

Den franske cheftræner ser frem til udfordringen mod Jürgen Klopps mandskab onsdag aften. 

– Vi spillede mod dem i Premier League. Det var en stærk kamp for os med en god defensiv organisation, fortæller Claude Puel til Southamptons officielle hjemmeside.

– Det var godt arbejde at holde os på niveau med dem, men til den her kamp vil vi gerne have bolden en smule mere og forsøge at kontrollere kampen. Jeg ved, at det er svært mod Liverpool på grund af deres evne til at vinde bolden tilbage med deres stærke presspil. 

– De holder også godt på bolden med tekniske spillere, kvalitet og organisation i defensiven. Det er en svær og spændende udfordring. Jeg tror ikke, at vi er favoritter til kampen, men vi har intet at tabe, kun at spille på et godt niveau, at nyde det og få et resultat, slutter Puel. 

 

Annonce