Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Puel forsikrer: Vi er klar til kamp efter begravelsen

Af Rasmus Bendrup
08.11.2018 Kl. 20:52
Leicester-træner Claude Puel forklarer, at Leicesters spillere vil være klar til weekendens kamp mod Burnley på lørdag.

Leicester har gennemgået en særdeles følelsesmæssigt svær tid i forbindelse med ejerens, Vichai Srivaddhanaprabhas, tragiske død.

Derfor har mange af spillerne også været ramt hårdt, og især danske Kasper Schmeichel har været involveret i sagen, da han blandt andet overværede det helikopterstyrt, som ledte til Vichais død.

I denne uge har Leicesters stab og spillere så været en tur i Thailand med private fly for at overvære den afdøde Leicester-ejers begravelse.

Klubbens spillere vil dog være fuldt fokuseret på den kommende Premier League-kamp mod Burnley. Det siger Leicester-træner Claude Puel.

– Turen var god for os. Vi viste sammenhold og en positiv attitude. Jeg så mine spillere, som var modne, med karakter og med en masse sjæl. Det er ikke nemt at forberede sig på denne kamp, men vores sammenhold giver os en god energi og en fantastisk styrke, lyder det fra Puel ifølge The Mirror.

Annonce