
Moise Kean blev i sommerens transfervindue sendt afsted til Frankrig på et lejehold hos PSG.
Everton havde ikke den unge italiener i sine planer til denne sæson og derfor blev han sendt afsted til det franske.
Der har han tilgengæld imponeret enormt meget. Den 20-årige angriber har lavet 10 mål i 18 Ligue 1-kampe og fået netmaskerne til at blafre i Champions League og Coupe de France.
På trods af den flotte sæson, så tygger ledelsen hos PSG stadig på, om de vil strække sig for at sikre sig Moise Kean på en permanent aftale.
Det fortæller klubbens sportsdirektør, Leandro, til det franske medie France Blue.
- Det er svært at svare på, hvad fremtiden bringer. Vi ser på det, når sæsonen er slut. Uanset hvad, så har Moise Kean en stor fremtid foran sig, lød det.
PSG skal dog ikke regne med, at det bliver nemt, for Carlo Ancelotti meldte ud i sidste måned, at han glæder sig til at få angriberen tilbage til Goodison Park.
- Han scorer en masse mål og viser sit talent frem. Han er vores og vender tilbage til juni. Hvis han vil blive hos PSG, så skal vi tale med dem, fortalte Carlo Ancelotti til Sky Sport.
Moise Kean har tidligere tørnet ud for Juventus i Serie A, inden han i 2019 tog turen til England og trak Everton-trøjen over hovedet.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Guardiola brød forbandelse: Femte gang var lykkens
- Real Madrid holdt fast i føringen: Klar til semien
- Bjørnebyes klare opgave: Skal opbygge kultur i AGF
- To ekstra med: De skal sende SønderjyskE i finalen
- Serbere straffet for racistiske Zlatab-råb
- Liverpool undskylder bus-angreb: Skamfuld opførsel
- To FCM-profiler ude af truppen mod SønderjyskE