Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Protest: Chelsea-fans gider ikke længere have Sarri

Af Jeppe Augustsen
21.03.2019 Kl. 09:39
Nogle sæsonkortholdere vil sælge deres billetter til de næste par kampe i protest mod Maurizio Sarri.

De seneste to ligakampe har været en skuffelse for Chelsea, da de spillede uafgjort hjemme mod Wolverhampton, og senest tabte de 0-2 ude mod Everton.

Maurizio Sarri har i længere tid været en presset mand, og nu lyder det til, at fansene går mod Chelsea-manageren.

Der var adskillige tomme sæder i kampen mod Wolverhampton, og det forventes, at der vil være flere tomme pladser i de kommende kampe mod Brighton, West Ham og Burnley. 

Daily Mail skriver, at over 400 sæsonkortholdere har sat deres billetter til salg i kampen mod West Ham, hvilket er en bekymrende udvikling, da der er tale om et London-opgør.

Den engelske avis har snakket med fans, som ikke har sat deres billetter til salg, men ikke har tænkt sig at overvære kampen i protest mod Maurizio Sarri. 

Annonce