Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Profil flænses af fansene

Af Christian Frese
27.09.2024 Kl. 19:12

Adskillige West Ham-fans kritiserer Edson Alvarez voldsomt ovenpå midtbanespillerens røde kort i Carabao Cup-kampen mod Liverpool i midtugen.

Det skriver Football Insider, som har samlet flere hårde reaktioner på den 26-åriges præstation. Han fik sit andet gule kort for en sen tackling på Mohamed Salah med omkring 20 minutter igen.

”En af de mest hjernedøde fodboldspillere nogensinde”, ”Alvarez er pinlig”, ”fuldstændig latterligt” og ”sælg ham ved den tidligste mulighed” er bare nogle af kommentarerne på X, som Football Insider har fremhævet.

Mexicaneren har ellers været en fast del af West Ham-holdet siden sin ankomst sidste sommer. Ikke desto mindre har London-klubben haft en skidt sæsonstart med tre Premier League-nederlag og nu altså et pokalexit.

Kritikken af Alvarez kom under en uge efter, at mexicaneren ifølge det argentinske medie Ole under en kamp mod Chelsea havde truet Enzo Fernandez med at slå ham ihjel.

Qua udvisningen mod Liverpool har Alvarez karantæne til weekendens kamp mod Brentford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce