Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Professionelle fodboldspillere: Derfor elsker vi Football Manager

Af Morten Bruun Jørgensen
31.03.2020 Kl. 17:23
En stribe professionelle fodboldspillere har fortalt, hvorfor de elsker at bruge tid med det populære computerspil, Football Manager.

I denne tid er Football Manager en særdeles populær beskæftigelse blandt rigtig mange mennesker. 

Og det er ikke kun almindelige fodboldinteresserede mennesker, der bruger tid på at være manager for et givent hold i spillet – også en række professionelle fodboldspillere gør det. 

Det er velkendt, at en verdensstjerne som Antoine Griezmann har spillet mange timer som manager for Arsenal. Franskmanden er dog slet ikke den eneste, og nu har Football Manager fået flere kendte spillere til at fortælle om deres kærlighed til spillet. 

Emerson (Chelsea)
– Det er godt at nyde sommen med venner. Vi diskuterer de bedste taktikker, handler og forberedelerne for vores egne klubber. Football Manager er en måde, hvorpå jeg kan udfordre mig selv i min fritid. Det er fantastisk, at spillet hvert eneste år bliver meget mere realistisk. Nu om dage er nogle af aspekterne i spillet præcis de samme som i virkeligheden.

Adam Le Fondre (Sydney FC, tidligere Reading)
– Jeg tror, jeg har spillet, siden jeg var 13 eller 14 år. Med fodbolden er jeg altid på farten, så det hjælper med at få tiden til at gå. Det er bare en god måde at stimulere sig selv på og bygge et dynasti, mens man er i gang. Det gør jeg nu uanset. 

Diogo Jota (Wolves)
– Jeg sætter altid ét stort mål for mit spil, og det seneste var med Gondomar i den tredjebedste portugisiske række. Jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke stopper med at spille, før jeg har det bedste hold i Europa. Det skete i 2031. Imens havde jeg stor succes. Jeg byggede et nyt stadion og dominerede også i den hjemlige liga. 

Eliaquim Mangala (Valencia, tidligere Manchester City)
– Med Dortmund vandt jeg fem titler på én sæson. Alt hvad der var at vinde. I det år var tre år af mine spillere på podiet til Ballon d'Or. Vi gjorde det hele. 

Annonce