Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prøver igen: Basel vil hente udstødt Liverpool-spiller

Af Daniel Sichlau
22.09.2021 Kl. 12:58
FC Basel forsøgte i sommer, men uden held. Schweizerne har dog ikke givet helt op endnu.

Historien om Loris Karius i Liverpool er endt som en af de sørgelige af slagsen. Den tyske keeper kostede dyrt i Champions League-finalen mod Real Madrid i 2018 og siden har Karius været mere eller mindre udstødt af Liverpools trup.

Denne sommer havde Liverpool håbet at få skudt målmanden afsted, men selvom der kom bud ind, så var det ikke noget for Karius. 

Et af de bud der kom ind var fra schweiziske FC Basel, men målmanden og schweizerne kunne ikke blive enige om den økonomiske pakke for et udlån. Nu vil Basel dog forsøge igen, når vinterens transfervindue åbner. Det beretter BILD-journalist, Christian Falk.

Ifølge Falk mener klubben at have bedre kort på hånden, da Karius' kontrakt med Liverpool udløber næste sommer. Indtil da har Karius ikke udsigt til spilletid, da både Kelleher og Adrian står foran i køen som reserver for den ubestridte førstemålmand Alisson Becker.

Nu er spørgsmålet så om Karius er klar på et udlån til Schweiz og måske en permanent tilværelse i Basel efterfølgende. 

Annonce