Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:10:2020 16:08
Problemer i City: Guardiolas dårligste sæsonstart i karrieren

Manchester City har blot otte point efter fem kampe, og det er den værste statistik i Pep Guardiolas karriere som manager


For første gang i Pep Guardiolas tid som Manchester City-manager måtte han i 10. forsøg nøjes med mindre end tre point mod West Ham. The Hammers holdt godt stand mod storholdet og fortjente 1-1 resultatet i sidste ende. 

Det var Manchester Citys tredje pointtab i sæsonen efter endnu en uafgjort mod Leeds og det stærkt overraskende 2-5 resultat hjemme mod Leicester. Og faktisk er otte point efter fem spillerunder den hidtil dårligste sæsonstart i Guardiolas manager-karriere. 

Spanierens tidligere dårligste pointtotal efter fem spillerunder var 10 point, hvilket han fik i sin allerførste sæson i Barcelona tilbage i 2008 og i forrige sæson med City. Ligeledes har Manchester City en målscore på 8-8, og det er første gang i hans karierre, at et Guardiola-hold ikke har en positiv målforskel efter fem kampe. 

Guardiola selv peger på den manglende forberedelsestid i den ekstra komprimerede sæson som en årsagerne til de manglende sejre. 

- Realiteten er, at vi havde det svært med kun en eller to ugers forberedelse (inden sæsonstarten, red.) og fire-fem fyre ude med Covid. Vi har brug for tid. Vi har ikke nok tid til, at spillerne kan komme sig, udtaler han ifølge Sporting News. 

Manchester City møder tirsdag Marseille i Champions League, inden de næste lørdag skal på besøg hos Sheffield United.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED