Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Problembarn til salg: United er klar til at byde på Arsenal-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.06.2020 Kl. 11:47
Manchester United har udtrykt interesse i at signe Matteo Guendouzi denne sommer, skriver franske L'Equipe.

Matteo Guendouzi er allerede i indledende forhandlinger med en række klubber, og Manchester United har nu også meldt sin interesse i at signe den 21-årige franskmand denne sommer

Det skriver den franske avis L'Equipe fredag.

Et andet fransk medie, TF1, kunne allerede torsdag aften berette, at den unge midtbanespiller selv havde meddelt Arsenal-bestyrelsen, at han ikke ville sige noget til at skifte klub.

Og Arsenal har intet problem med at sælge. Mikel Arteta har allerede forsøgt at disciplinere den unge spiller adskillige gange, men attitudeproblemerne på træningsbanen og til kamp er fortsat – senest mod Brighton, hvor han kom i klammeri med Neal Maupay og sidenhen blev anklaget for at have hånet Seagull-spillerne kampen igennem.

The Gunners er derfor klar til at tage afsked med ham, men kræver mindst £36 millioner for at sælge ham. Måske til Manchester United, der ligesom Inter Milan skulle have taget kontakt til Arsenal for at udtrykke sin interesse.

Real Madrid og Barcelona skulle også se til, men uden endnu at have taget kontakt.

 

Annonce