Prisen sænkes: Leicester-stjerne kan købes for en slik

af: Jeppe Augustsen
/ Foto: Getty Images
Tilbage i 2019 investerede Leicester stort i Youri Tielemans, der blev erhvervet for lidt over £30 millioner.
Nu kan han meget vel være på vej væk.
Den belgiske midtbanespiller har et år tilbage af sin kontrakt og har gjort det klart for klubben, at han ikke vil forlænge sin kontrakt, og derfor er The Foxes åbne for et salg denne sommer.
Der har tidligere været meldinger om en pris på £20-30 millioner for Youri Tielemans, men ifølge den belgiske avis, Nieuwsblad, er han billigere.
Avisen erfarer, at Leicester formentlig vil sænke prisen yderligere, hvor der nævnes et priskilt på omkring £16 millioner, der svarer til 141 millioner kroner.
Arsenal er flere gange blevet sat i forbindelse med 25-årige Youri Tielemans.