Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prisen for Napoli-stjerne er halveret: Sommersalg er sandsynligt

Af Morten Bruun Jørgensen
04.03.2021 Kl. 15:39
Napoli har sænket prisen for Kalidou Koulibaly, der kan blive solgt til sommer på grund af klubbens økonomiske situation.

Kalidou Koulibaly er formentlig en af de forsvarsspillere, der er blevet skrevet mest om i de engelske medier de seneste år, og det kommer næppe til at stoppe lige foreløbig.

For ifølge den lokale Napoli-avis Il Mattino er Napoli presset økonomisk, og som følge af Kalidou Koulibalys høje løn vil Serie A-klubben vil åben over at sælge midterforsvareren til sommer – og endda til en helt anden pris, end hvad klubben tidligere har krævet.

Tidligere har Napoli-præsident Aurelio De Leurentiis fortalt, at klubben har afvist et bud på £95 millioner fra Manchester United, men nu hævdes det, at et bud på £40 millioner kan blive accepteret.

Dermed er prisen for Koulibaly tilsyneladende mere end halveret, og det kan ganske givet få flere Premier League-klubber til at stå klar til sommer.

På det tidspunkt vil Manchester United med stor sandsynlighed være på udkig efter en ny midterforsvarer, og samme kan siges om Chelsea og muligvis Liverpool.

Om klubberne så vælger at gå efter Koulibaly, der fylder 30 i juni, må tiden vise.

Annonce