Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prisen er for høj: Lejesvend vender tilbage til Manchester efter sæsonen

Af Redaktionen
04.03.2021 Kl. 21:15
Lazio vil ikke betale den pris, som Manchester United forlanger for Andreas Pereira.

Andreas Pereira har været på flere lejeophold gennem årene og lige nu er brasilianeren på endnu et.

Manchester United har udlejet midtbanespilleren til Lazio, der kun har givet spilletid til Andreas Pereira i 16 Serie A-kampe i denne sæson.

Den italienske klub har heller ikke tænkt sig at tilknytte Andreas Pereira permanent, da prisen er for høj. Det skriver Daily Star.

Manchester United forlanger angiveligt 21 millioner pund for Andreas Pereira, hvilket er for meget for Lazio, der heller aldrig for alvor har fået ham integreret på holdet.

Dermed ser det ud til, at 25-årige Andreas Pereira endnu engang vender tilbage til Manchester  og Old Trafford efter et lejeophold.

Brasilianeren har tidligere været udlejet til Granada og Valencia.

Annonce