Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pris underordnet: United vil stadig have Dybala

Af Michael Christiansen
10.09.2019 Kl. 20:26
Manchester United er angiveligt klar til at betale 'hvad end det måtte koste' for at få Paulo Dybala til England.

Manchester United var i sommer på jagt efter en ny angriber, og det kunne være blevet Paulo Dybala.

Men Juventus-spilleren blev ikke solgt, og United fik ikke den direkte erstatning for Romelu Lukaku, de havde håbet på.

Men håbet er ikke ude. Der åbner et nyt transfervindue til januar, og der vil De Røde Djævle atter gå efter Dybala. Der erfarer avisen Manchester Evening News.

Avisen skriver også, at en italiensk kilde påstår at vide, at United er villige til at betale 'hvad end det måtte koste' for at få argentineren til den røde del af Manchester. 

Annonce