Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Presset situation: Solskjær vil låne spillere

Af Michael Christiansen
19.01.2020 Kl. 20:42
Ole Gunnar Solskjær indrømmer, at det bliver svært at klare den helt til sommer uden friske kræfter.

Manchester United tabte søndag aften 2-0 til Liverpool, og De Røde Djævle er nu 30 point efter ærkerivalerne fra Beatles-byen.

Samtidig står det klart, at holdets største stjerne lige nu, Marcus Rashford, vil være ude i op mod tre måneder grundet skader. I lazarettet vil han så kunne slutte sig til spillere som Paul Pogba og Scott McTominay.

Alt dette får nu United-træner Ole Gunnar Solskjær til at tænke i kortsigtede løsninger.

– Det kan godt være, vi er nødt til at kigge på nogle korttidsaftaler, som kan hjælpe os igennem indtil sommer, erkender nordmanden ifølge Daily Mail.

– Vi kigger på tal, og hvis den rette er der, kan vi måske købe … Hvis der er en lejemulighed, er det også en mulighed, forklarer Solskjær.

Annonce