Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-træner fylder snart 70 år: Vil blive ved, til han er 80

Af Emil Plovgaard
14.10.2021 Kl. 17:16
Watfords manager har ingen intentioner om at lægge karrieren bag sig.
Hos Claudio Ranieri er fremtidsplanerne for de næste mange år på plads.
 
Selvom den karismatiske Watford-træner fylder 70 år i næste uge, så har han ingen intentioner om at stoppe lige foreløbigt.
 
Ranieri begynder sit fjerde ophold hos en Premier League-klub, efter at han blev ansat, da Watford smed Xisco Munoz på porten.
 
Selv hvis tingene ikke skulle lykkes hos Watford, så har italieneren ikke i tankerne at slappe af og nyde tilværelsen som pensionist som de fleste jævnaldrende.
 
– Jeg keder mig, hvis jeg ikke bliver i fodboldens verden. Jeg elsker fodbold, elsker livet, så hvorfor ikke, spørger Ranieri til BBC Sport.
 
– 70 eller 80, måske, hvorfor ikke? Jeg kan blive den ældste manager i England, måske med en stok. Men hjernen er det vigtigste, og den er meget ung.
 
– Jeg lægger al min energi og ånd i mit job, og jeg er så glad. Bestyrelsen kender mig meget godt, siger Ranieri.
 
Watford møder Liverpool på Vicarage Road nu på lørdag.
Annonce