Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-tilhænger idømt tre års karantæne for Salah-racisme

Af Morten Bruun Jørgensen
14.10.2020 Kl. 14:49
Mohamed Salah blev udsat for racisme i starten af året, og nu er straffet faldet til tilhængeren.

Bradley Thumwood har dummet sig så meget, at han nu har fået karantæne fra at se fodbold på stadion de næste tre år.

Det er den straf, som den 48-årige englænder i dag er blevet idømt for at have udtrykt sig racistisk overfor Mohamed Salah.

Bradley Thumwood, som er West Ham-tilhænger, mødte op i retten tirsdag, hvor han erklærede sig skyldig i at have udtrykt sig racistisk i forbindelse med West Hams kamp mod Liverpool den 29. januar.

Foruden tre års karantæne fra fodboldkampe på stadion skal han betale 3.300 kroner i bøde samt godt 1.000 kroner i sagsomkostninger.

West Ham vil nu tilbyde Bradley Thumwood læringstimer for at forandre tilhængeren synspunkter, men klubben forbeholder sig samtidig retten til at gøre karantænen livslang, hvis det ikke er muligt at ændre synspunkterne.

Annonce