Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-spillerne er sure: Hvorfor skal vi gøres til syndebuk?

Af Jeppe Augustsen
05.04.2020 Kl. 06:25
Premier League-spillerne er utilfredse med, at de bliver gjort til syndebuk i medierne.

I løbet af ugen var den engelske sundhedsminister, Matt Hancock, ude med et forslag til Premier League-spillerne om at gå 30 procent ned i løn over en 12 måneder lang periode.

Dette forslag er ikke blevet taget godt imod blandt spillerne i Premier League.

I en pressemeddelelse har PFA (Professional Footballers’ Association, red.), som repræsenterer spillerne i Premier League, sat spørgsmålstegne ved dette forslag, da de 30 procent har en værdi af £500 millioner, og dermed vil staten lide et skattetab på £200 millioner. 

The Athletic erfarer, at spillere fra en af de større klubber i Premier League har meddelt bestyrelsen, at de ikke vil gå ned i løn. De ønsker kun at udskyde lønnen med den garanti, at de ikke-spillende ansatte fortsat vil få fuld løn.

PFA afholdt lørdag klokken 16.00 et videomøde med spillere fra Premier League-klubberne.

Ifølge The Athletic føler spillerne, at de i øjeblikket bliver gjort til syndebuk i medierne, fordi man endnu ikke har fundet en løsning.

Mange spillere havde den opfattelse, at en lønnedgang ville betyde, at alle ansatte i klubberne vil stadig få fuld løn, men sådan er det ikke gået. 

Derudover melder mediet, at spillerne kun vil gå ned i løn, hvis pengene gik til klubbens ikke-spillende ansatte, de mindre engelske klubber og sundhedsvæsenet – medmindre klubberne kan bevise gennem deres regnskaber, at de virkelig har brug for penge.

Annonce