Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-spiller dummede sig gevaldigt: Nu forlader han sin klub

Af Morten Bruun Jørgensen
21.05.2020 Kl. 13:02
Jordon Ibe forlader Bournemouth, når hans kontrakt udløber den 30. juni. En dum forseelse betyder, at klubben ikke vil forlænge aftalen med ham.

Man kan forestille sig, at Premier League-klubberne vil give de fleste spillere, der har kontraktudløb den 30. juni en kort kontraktforlængelse, så de kan spille resten af sæsonen færdig.

Men det gælder ikke for Bournemouth, der ikke vil forlænge med Jordon Ibe. Det skriver Sky Sports.

Kantspilleren, der i 2016 kostede £16 millioner, da han blev købt i Liverpool, undersøges i øjeblikket internt i klubben for at have brugt retningslinjerne for at bevæge sig udenfor under coronakrisen.

Han postede således et billede af sig selv, mens han var til frisøren, hvilket han senere har slettet.

Sidenhen har han også undskyldt for sin handling, men det lader ikke til at have gjort noget godt for hans fremtid i Bournemouth.

Gennem sin tid hos the Cherries har han samlet spillet 44 Premier League-kampe med tre mål til følge.

Annonce