Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-profil undskylder: Jeg er meget flov

Af Morten Bruun Jørgensen
30.03.2020 Kl. 16:36
Jack Grealish er nu ude med en undskyldning efter sin opførsel i weekenden, hvor han trodsede sin egen anbefaling og forlod sit hjem.

Lørdag lagde Jack Grealish en video op på sin Twitter-profil, hvor han opfordrede folk til at blive hjemme. Søndag brød han selv den opfordring, og det bragte ham i problemer.

Nu er Aston Villa-stjernen ude med en gedigen undskyldning for sin opførsel.

– Jeg vil bare sige, at jeg er meget flov over, hvad der er sket denne weekend, siger Jack Grealish i en video, han har lagt op på sin Twitter-profil.

Englænderen blev spottet ude i byen henover weekenden, hvor han sågar også blev kædet sammen med et trafikuheld, hvor han ifølge flere engelske medier er kørt ind i to parkerede biler.

– Jeg fik et opkald fra en ven, der spurgte, om jeg ville komme hen til hans hus, og dumt nok gik jeg med til det. Jeg ønsker ikke, at nogen andre laver samme fejl, som jeg gjorde, siger Grealish.

Midtbanespilleren fortæller endvidere, at han i de næste stykke tid har tænkt sig at blive inden døre i sit eget hus.

Herunder kan du høre hele Premier League-profilens undskyldning:

Annonce