Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League opfordrer spillerne: Kig væk når I tackler

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.05.2020 Kl. 10:33
The Telegraph skriver, at Premier League har nogle temmeligt usædvanlige retningslinjer for, hvordan spillerne skal agere under kampe.

Sniksnak på grønsværen mellem spillere skal undgås for enhver pris, og spillerne opfordres til at vende ansigtet væk fra hinanden, når de er gået ind i en tackling.

Sådan lydet nogle af de forslag, som Premier League kommer med til spillerne denne onsdag, så de undgår smittespredning under Project Restart – planerne, der forhåbentligt får sæsonen til at blive genopstartet. Det skriver The Telegraph.

Spillerne og trænerne skal sammen med Premier League drøfte retningslinjerne denne onsdag.  Det er svært at visualisere, hvordan spillere skal kunne vende ansigtet væk i samme øjeblik, de tackler bolden (eller manden,) men det er alligevel mere, end de må til træning.

Ifølge BBC skulle samtlige klubber tirsdag aften være blevet informeret om, at det foreløbigt er forbudt at tackle under træningssessioner.

Annonce