Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League med stor plan - nu skal dommerstandarden løftes

Af Jeppe Augustsen
14.02.2022 Kl. 12:21
Premier League har store planer om at løfte dommerstandarden.

Det er nådesløst at være Premier League-dommer.

Efter hver spillerunde bliver dommerne kritiseret af managers, spillere og fans, og det har ikke ændret sig efter indførelsen af VAR – og nu er det altså ikke længere kun dommerne på banen, der bliver kritiseret, men også dommerne i VAR-rummet. 

Nu har Premier League i sinde at løfte dommerstandarden. Det skriver The Athletic.

Mediet erfarer, at Premier League vil etablere et nyt og stort udviklingsprojekt, der hedder “Elite Referee Development Plan”, som kun har til formål at løfte dommerstandarden.

I planen indgår flere kortsigtede samt langsigtede mål. 

– Der er mange idéer, der bliver set på, som en del af et udkast til at udvikle og forbedre dommerstandarden til eliteniveau. Det blev diskuteret med klubberne i sidste uge, og vi vil fortsætte med at arbejde sammen med PGMOL og Professional Game Board, inden en endelig plan kommer på plads, lyder det fra en talsperson for Premier League til The Athletic.

Annonce