Premier League-manager får karantæne og stor bøde

af: Morten Jørgensen
/ Foto: Getty Images
Dean Smith kommer ikke til at kunne stå på sidelinjen, når Aston Villa spiller sin næste kamp.
Det står klart, efter det engelske fodboldforbund har tildelt den engelske manager en karantæne på én kamp og bøde på 67.000 kroner.
Det sker som følge af et rødt kort til Smith i Premier League-kampen mod Manchester City tidligere på ugen, hvor han brokkede sig så højlydt og længe, at dommeren fik nok.
Ti minutter før tid blev han derfor sendt væk fra sidelinjen for sit brokkeri over en manglende offsidekendelse.
Karantænen betyder, at Aston Villa-manageren ikke står på sidelinjen for at dirigere sine tropper, når The Villans lørdag møder Newcastle i en udsat Premier League-kamp.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Startopstillinger: Nyindkøb starter for AaB
- Startopstillinger: Kadrii starter på bænken for OB
- Officielt: Schalke fyrer træner og sportschef
- Trods Superliga-interesse: AaB’er vil blive
- Brøndby-boss åben for at sælge til konkurrenter
- Søndagens rygtebørs: Øget tvivl om Klopps fremtid
- FCK-AGF: Her er topkampens afgørende dueeller