Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-legende: Klopps vrede er kalkuleret

Af Asbjørn Sigsgaard
02.12.2020 Kl. 14:36
Når Jürgen Klopp brokker sig højlydt til journalister over manglende forberedelsestid, så har det en ganske speciel grund, vurderer Rio Ferdinand

Efter Liverpools 1-1 kamp mod Brighton i weekenden gik manager Jürgen Klopp ganske hårdt til BT Sport-journalisten Des Kelly, som direkte fik skylden for en skade til James Milner. Det gjorde han fordi, at BT Sport havde programlagt The Reds' kamp tidligt lørdag, kort tid efter, at de havde været i Champions League-aktion sent onsdag aften. 

Og hvis man skal tro den tidligere Manchester United-stjerne, Rio Ferdinand, så var tyskerens vredesudbrud mere kalkuleret end det så ud til. Han husker nemlig, at en vis Sir Alex Ferguson kunne opføre sig meget lignende af en helt specifik grund. 

– Nogle gange ville han (Ferguson) holde en teamtalk efter kampen og være helt rolig. Så ville han gå ud for at lave et interview, og vi så ham gå bananas på skærmen over en dom som ingen have tænkt over, udtaler Ferdinand ifølge Football365. 

– Men det fjernede spotlyset fra nogen eller noget, der kunne have slået os ud af kurs.

– Han kontrollerede narrativet, og jeg tror, at det er det samme som Klopp gør med stor succes lige nu. Måske snakker han nogle gange om noget uden for kampen, der kan fjerne fokus fra præstationen eller de små problemer, der opstår over 90 minutter, tilføjer den nuværende ekspert.

Liverpool sikrede sig tirsdag avancement i Champions League med en sejr mod Ajax. Nu gælder det en hjemmekamp mod Wolves i Premier League. Der er kampstart søndag kl. 20.15. 

 

Annonce