Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-ledere står fast: Der skal findes tre nedrykkere

Af Marcus Sørensen
30.05.2020 Kl. 11:34
På trods af modstand fra flere af bundklubber, har lederne i Premier League-organisationen slået fast, at der skal findes tre nedrykkere i denne sæson. Det skriver Daily Mail.

Premier Leagues genstart blev fredag endelig fastsat til den 17. juni.

I den seneste måneds tid har der været stor usikkerhed omkring den mulige genstart blandt andet fordi flere af bundklubberne har udtrykt et klart ønske om at sløjfe nedrykning i denne sæson.

Daily Mail skriver nu, at nogle af bundklubberne stadig ikke mener, at det er fair for dem, at der skal spilles kampe uden tilskuere. 

Specifikt har de ønsket, at nedrykning droppes, hvis sæsonen ender med at blive forkortet og skal afgøres på antal point inden de 38 runder er færdigspillede. 

Dette afvises dog stadig, ifølge avisen, af Premier Leagues ledelse, som har fortalt bundklubberne, at det kan blive langt dyrere på længere sigt end en nedrykning, hvis sæsonen ikke afvikles fuldt ud.

Annonce