Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-ikon: Jeg modtager 40 racistiske beskeder om ugen

Af Daniel Sichlau
21.09.2021 Kl. 19:27
Racismen er absolut til stede på de sociale medier, hvor et Premier League-ikon fortæller om sine oplevelser

Der ender snildt op mod 40 racistiske beskeder i indbakken om ugen. Det fortæller Premier League-ikonet Troy Deeney til Sky Sports.

Den tidligere Watford-profil fortæller at det er uanset hvad han poster på sine sociale medier.

– Uanset om det er et billede af mig, min kone eller mine børn. Der er ingen grænser for folks vrede, fortæller angriberen.

Deeney filosoferer også lidt over hvordan det ville være, hvis han gav tilbage af samme mønt.

– Hvis jeg reagerede og sendte samme mængde af chikane tilbage ville jeg være på Sky, jeg ville være alle steder og jeg ville blive straffet, men sådan er det ikke for de her individer (dem der sender racistiske beskeder, red.)

Deeney forlod Watford efter 11 års trofast tjeneste, hvor han leverede 131 mål i 389 kampe for The Hornets. Efterfølgende har han skrevet under med Championship-klubben Birmingham, hvor han har scoret 1 mål i 3 kampe for klubben indtil videre.

Det er ikke kun Troy Deeney der udsættes for racisme. Det gjorde flere engelske spillere også mod Ungarn i kvalifikationskamp, men nu er ungarerne straffet

Annonce