Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League får en kvindelig chef

Af Morten Bruun Jørgensen
13.11.2018 Kl. 21:00
Det er i dag kommet frem, at Richard Scudamore stopper efter 19 år som direktør for Premier League, og hans afløser bliver en kvinde.

Gennem mange år har Richard Scudamore formået at bidrage til, at Premier League er blevet den rigeste liga i verden, men fremover er det ikke længere ham, der skal være administrerende direktør for Premier League.

I stedet bliver det Susanna Dinnage, som skal stå i spidsen for Premier League.

– Jeg er spændt på muligheden for at overtage den fantastiske rolle. Premier League betyder så meget for så mange mennesker. Det repræsenterer højdepunktet i professionel sport, og muligheden for at lede en så dynamisk og inspirerende organisation er et stort privilegie.

– Med støtte fra klubber og holdet ser jeg frem til at fortsætte ligaens succes i de næste mange år, fortæller Susanna Dinnage ifølge Sky Sports.

Hun tiltræder i sin nye rolle i starten af 2019. Endnu er en endelig dato ikke aftalt med hendes nuværende arbejdsgiver, Discovery.

Annonce