Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League ansætter Chelsea-fan som administerende direktør

Af Morten Bruun Jørgensen
02.10.2019 Kl. 15:41
Chelsea-tilhængeren David Pemsel er blevet udnævnt som Richard Scudamores afløser i Premier League.

482 dage.

Så lang tid siden er det, at Richard Scudamore annoncerede, at han ville trække sig tilbage som administrerende direktør for Premier League efter 19 år i spidsen for ligaen. Men først nu er afløseren blevet fundet.

Valget er faldet på den 51-årige David Pemsel, som har stået i spidsen for the Guardian Media Gorup.

– Vi er begejstrerede for at byde David velkommen til Premier League. Hans ligefremme stil og personlige integritet gør ham til en ideel person til at stå i spidsen for foretagendet, siger Bruce Buck, der er bestyrelsesformand i både Chelsea og Premier Leagues nomineringskomité.

David Pemsel var ikke førstevalg til tjansen, for tidligere har Susanna Dinnage takket ja til jobbet, men hun fik kolde fødder, mens Tim Davie fra BBC valgte at melde sig ud af kampen i januar.

I stedet blev David Pemsel noget overraskende valgt for næsen af Richard Masters, som ifølge the Telegraph var en populær skikkelse i sin rolle som midlertidig administrerende direktør.

David Pemsel er erklæret Chelsea-fan, og han tiltræder senest rollen som administrerende direktør i april 2020.  

Annonce