Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Potentiel ændring i sommerens transfervindue: Her er de tre muligheder

Af Jeppe Augustsen
24.01.2020 Kl. 20:04
Sommerens transfervindue står til at blive ændret, erfarer The Times.

I sommer lukkede det engelske transfervindue dagen før sæsonens første Premier League-kampe.

Det valgte det engelske fodboldforbund at indføre i håb om, at de andre internationale ligaer fulgte trup, men sådan gik det ikke.

Det endte i stedet med at blive en ulempe for Premier League-klubberne, da udenlandske klubber fortsat kunne byde på Premier League-spillerne, mens de ikke kunne hente en erstatning, hvis de solgte en spiller.

Derfor har man set på, om man skal lave det om igen.

The Times beretter i dag, at Premier League-klubberne i næste måned skal stemme om, hvordan transfervinduet skal se ud. Mulighederne er  følgende:

1. Transfervinduet i England lukker dagen før sæsonpremieren

2. Transfervinduet i England lukker den 31. august (som den tidligere har gjort)

3. Transfervinduet i England lukker dagen før sæsonpremieren, men gælder kun handler mellem engelske klubber, mens de engelske klubber fortsat kan hente spillere fra udenlandske ligaer frem til den 31. august.

Ifølge The Times er det den sidste mulighed, der står til at få flest stemmer. 

Annonce