Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Portugisisk profil har brækket tre ribben

Af Morten Bruun Jørgensen
27.11.2022 Kl. 15:32
En af profilerne på det portugisiske landshold har brækket tre, og hans videre deltagelse i turneringen er tvivlsom.

Portugal fik en god start på VM-slutrunden med en sejr på 3-2 mod Ghana, men nu har lidt mere negativt nyt ramt Fernando Santos’ mandskab.

For under lørdagens træning var uheldet ude for Danilo Pereira, og det har vist sig, at den 31-årige Paris Saint-Germain-spiller har brækket tre ribben.

Det oplyser det portugisiske fodboldforbund på sin hjemmeside.

Danilo Pereira er oprindelig midtbanespiller, men han har spillet flere kampe i det centrale forsvar, og det gjorde han også gennem hele kampen mod Ghana, hvor han var makker med Ruben Dias i midterforsvaret.

Tre brækkede ribben kan nu meget vel koste ham de to resterende gruppekampe, men faktisk menes han at være tvivlsom i en længere periode også. Meget afhænger af alvoren i skaden.

Hvis Pereira ikke kan spille, vil Fernando Santos formentlig sætte enten bundrutinerede Pepe eller unge Antonio Silva ind i det centrale forsvar ved siden af Ruben Dias.

Annonce