Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pokalstorkampen mellem Liverpool og Chelsea er fastlagt

Af Morten Bruun Jørgensen
10.09.2018 Kl. 11:37
Carabao Cup-kampen mellem Liverpool og Chelsea er nu blevet fastlagt.

I slutningen af august blev der trukket lod til tredje runde af årets Carabao Cup, og blev det gjort klart, at et stormøde mellem Liverpool og Chelsea var på kalenderen.

Kampens tidspunkt blev dog ikke straks fastlagt, da der for begge klubber venter et stramt program i september, når spillerne vender tilbage på grønsværen efter landskampspausen den kommende weekend.

Nu er der dog kommet en dato på kampen, der skal spilles på Anfield.

Onsdag den 26. september kommer Chelsea på besøg hos Liverpool, og der er kampstart klokken 20.45.

I det opgør vil der blive en god mulighed for at se blandt andre Andreas Christensen i aktion. Den danske landsholdsspiller har set banen i sæsonens første fire kampe, men Maurizio Sarri må forventes at spare nogle stamspillere i pokalkampen, hvilket kan give chancen til Chelsea-danskeren.

Annonce